heartland healing

til virksomheder

formålet

Formålet med supervision er blandt andet at give den enkelte mulighed for at give udtryk for de bagvedliggende dynamikker, følelser og stemninger, som der ikke er plads til at arbejde med i hverdagen. At arbejde med andre mennesker kræver et fokus på ens eget indre guidingsystem, egen adfærd, følelser og tanker. Det øger bevidsthed om egne ressourcer, øger kompetenceniveau og giver mulighed for at højere og mere skarpt reflektionsniveau. Der åbnes op for faglig og personlig udvikling, og der skabes et trygt felt at søge sparring og vejledning med afsæt i de udfordringer og konkrete oplevelser, som er en uundgåelig del af det faglige felt. Supervisorens opgave er at skabe klarhed og overblik over den enkeltes/temaets ressourcer og svagheder, og skubbe til de værdier og overbevisninger, der er baggrund for perspektiv og problemstillinger. Der bliver kigget på nye perspektiver, handlemuligheder og kommunikation, som skaber bedre arbejdsetik, arbejdsglæde og løfter fagligheden på arbejdspladsen.

Supervision er en professionel dialog, som har en særlig ramme og struktur, som er støttende for udvikling af den enkeltes/teamets kommunikation, faglighed og reflektionsniveau. Der skabes mulighed for at øge faglige og personlige kompetencer  hos medarbejdere og ledere. Det at få et skarpere syn på sig selv og de problematikker der opstår på arbejdet bliver anledning til udvikling af egen og andres faglighed og praksis. Der skabes læring, mere nysgerrighed og åbenhed, samt ny muligheder.

I det faglige felt, hvor man arbejder med andre mennesker, og hvor en stor del af ens virke handler om at lede, formidle, vejlede, give omsorg, hjælpe og støtte, er supervision en vigtig del af den uundværlige faglige udvikling, som skaber retning, mere fleksibilitet og resultater på mange niveauer.