Som supervisor har jeg fokus på at skabe et trygt, udviklende rum, hvor nærvær, tolerance og respekt i kommunikationen og dialogen er i højsædet.
Måden jeg som supervisor skaber nærvær og autencitet under supervisionen er igennem individuelle refleksioner, hvor sanser, følelser, tanker og adfærd italesættes og skaber grundlag for fælles dialog. Jeg åbner op for den nysgerrige og hjertelige energi, som skaber tryghed og tillid, så der bliver en lyst til udvikling og nye veje at gå. I supervisionen bruger jeg mine mange års erfaring fra terapi og healing, leder af pædagogisk og sundhedsfagligt personale, samt mine mange år som underviser. Jeg har en tilgang som er ufordømmende og autentisk og samtidigt skaber jeg de nødvendige udviklende forstyrrelser igennem spørgsmål og undren, der skal til for at sætte nye retninger, få refleksionsniveauet højt og intenst, samt skabe muligheder der åbner op for perspektiv, samarbejde og faglighed.
Jeg tilbyder supervision til både grupper, ledere og individuelle behandlere/terapeuter.
Hvis du har spørgsmål til supervision eller ønsker at booke en tid eller et forløb, kan du kontakte mig på mail, så vil jeg ringe dig op, så vi kan få skræddersyet et forløb til dit/virksomhedens behov.
Formålet med supervision er blandt andet at give den enkelte mulighed for at give udtryk for de bagvedliggende dynamikker, følelser og stemninger, som der ikke er plads til at arbejde med i hverdagen. At arbejde med andre mennesker kræver et fokus på ens eget indre guidingsystem, egen adfærd, følelser og tanker. Det øger bevidsthed om egne ressourcer, øger kompetenceniveau og giver mulighed for at højere og mere skarpt reflektionsniveau. Der åbnes op for faglig og personlig udvikling, og der skabes et trygt felt at søge sparring og vejledning med afsæt i de udfordringer og konkrete oplevelser, som er en uundgåelig del af det faglige felt. Supervisorens opgave er at skabe klarhed og overblik over den enkeltes/temaets ressourcer og svagheder, og skubbe til de værdier og overbevisninger, der er baggrund for perspektiv og problemstillinger. Der bliver kigget på nye perspektiver, handlemuligheder og kommunikation, som skaber bedre arbejdsetik, arbejdsglæde og løfter fagligheden på arbejdspladsen.
Supervision er en professionel dialog, som har en særlig ramme og struktur, som er støttende for udvikling af den enkeltes/teamets kommunikation, faglighed og reflektionsniveau. Der skabes mulighed for at øge faglige og personlige kompetencer hos medarbejdere og ledere. Det at få et skarpere syn på sig selv og de problematikker der opstår på arbejdet bliver anledning til udvikling af egen og andres faglighed og praksis. Der skabes læring, mere nysgerrighed og åbenhed, samt ny muligheder.
I det faglige felt, hvor man arbejder med andre mennesker, og hvor en stor del af ens virke handler om at lede, formidle, vejlede, give omsorg, hjælpe og støtte, er supervision en vigtig del af den uundværlige faglige udvikling, som skaber retning, mere fleksibilitet og resultater på mange niveauer.
Jeg skræddersyr gerne kursus, workshops og foredrag, så det matcher dine/virksomhedens behov. Ønsker du en gratis afklarende samtale, og at booke et forløb, kan du kontakte mig på mail, så vil jeg ringe dig op, så vi kan få skræddersyet et forløb efter dit/virksomhedens behov.