Jeg er født i Aarhus og bor nu i Risskov med min kæreste og to børn, og har derudover en datter bosat i Berlin, og tre skønne bonus-børn. Jeg har arbejdet med ledelse, undervisning, terapi, selvudvikling og healing de sidste 20 år.
At flytte og udvikle mine medmennesker, gøre en forskel og skabe forandring, som baner nye veje for en mere bevidsthed, forståelse, lykke, harmoni og balance i livet er det jeg brænder for og har lyst til at bidrage med i form af terapi, healing, workshops, meditation, foredrag og retreats. Min interesse for netop terapi, healing og selvudvikling er et fundament som hele tiden udfolder sig, bliver stærkere og skaber frihed, passion og livskvalitet.
Jeg har fundet vejen til et liv, hvor kærligheden strømmer tiltagende mere frit og ubegrænset, og hvor intimitet, nærvær og kærlig kontakt fordybes og forankres i de nære relationer. Hermed bliver alle dele af livet mere fleksible og foranderlige, processer bliver nemmere at navigere i, og muligheder kommer mere intuitivt og frit på en ubesværet og berigende vis. Min vej til det liv jeg lever nu har være kringlet og ikke uden bump. Jeg har heldigvis været udrustet fra tidligt i livet med meget tillid og nysgerrighed, hvilket har gjort processen spændende og min lyst til forandring har altid været til stede så længe jeg husker. Disse kvaliteter har gjort det nemmere for mig at forholde mig åbent og fleksibelt i udfordrende situationer, og hermed også med et overskud til at skabe den ønskede forandring der skulle til for at komme de rigtige steder hen. o
Jeg er uddannet i erhvervssprog på Aarhus Universitet, jeg har en læreruddannelse, diplom i psykologi, og indenfor det terapeutiske er jeg uddannet krops/gestaltterapeut og har en efteruddannelse som gruppe/parterapeut. Derudover har jeg taget en healing uddannelse og en række af kurser og workshops indenfor selvhealing, parhealing, selvudvikling, samt meditation, energiarbejde og kundaliniyoga.
Med en stor redskabskasse og gennem et mangeårigt fokus på udvikling, har jeg oplevet en stor personlig forandring, både ift. hvordan jeg navigerer i mit eget liv, men også ift. at finde glæde, energi og kærlighed i hverdagen, i parforholdet, familie, karriere og i det hele taget en balance, harmoni og sindsro, som et stærkt fundament og udgangspunkt i alle processer.
Det der optager mig særligt, er at være med til at hjælpe andre med at udfolde deres potentiale, se med kærlige øjne på egne kvaliteter, evner og muligheder, finde glæden og passionen i livet og være mere og mere i kontakt med sjælen, følge sin sjælsrejse, lytte til kroppen på en selvkærlig, autentisk og nysgerrig måde, med nærvær, medfølelse og åbent hjerte. Det at sanse og fornemme, at forstå, bruge og vejlede andre i at lytte til det meget fintfølende og nuancerede indre guidesystem, som sørger for, at vi kan navigere ud fra et kærligt etisk kompas og tage de rette beslutninger som er støttende og selvkærlige er ligeledes et stærkt fokus jeg har.
Vi kan på den rejse også lære at skelne mellem tanker og overbevisninger, hvor de kommer fra og om de er støttende eller begrænsende i forhold til det vi oplever og det vi vil, hvilket skaber frihed, lethed og ressourcer til at tage 100% ansvar i alle forhold i livet, se muligheder og skabe succes i vores eget liv. Når vi har hele os selv med, kommer der mere ro, harmoni og balance. Vi er og nyder at være, i stedet for at skulle bevise og bekræfte os selv i forhold til vores omverden hele tiden.
I dag lever jeg sammen med min kæreste i et bevidst og hengivent parforhold, hvor vi begge to har fokus på selvudvikling, tosomheden, familiedynamikken og hjerte/sjælskontakt både til hinanden, os selv, vores familie, venner og vores medmennesker.
I mit eget liv finder jeg rigtig meget inspiration og selvudvikling i parforholdet. Igennem forholdet til min kæreste skabes et kærligt, omfavnende og sikkert springbræt til at gå endnu dybere og mærke glæde og kærlighed i at dele den proces det er at være på en kontinuerlig udvikling, forandring og udvidelse livet igennem.
Det at forholde sig bevidst og løsningsorienteret til de udfordringer vi har sammen og hver for sig, giver styrke og mod til at udvikle sig igennem kærlighedsrelationen.
Med det perspektiv har jeg udviklet metoder til og konceptet omkring parudvikling og healing workshops ”Happy for no reason”. Det fundament og den sikre havn parforholdet kan være, og den støtte og hengivenhed man finder i den allermest intime relation, kan være en særligt berigende og accelererende vej i vores udviklingsproces.